søndag den 19. juli 2015

"Breathe" af Sarah Crossan



Titel: Breathe   Forfatter: Sarah Crossan   Udgivelsesår: 2012   Forlag: Bloomsbury



When oxygen levels plunge in a treeless world, a state lottery decides who will live inside the Pod. Everyone else will slowly suffocate. Years later, society has divided into Premiums and Auxiliaries. Only Premiums can afford enough oxygen to live a normal life. Dissenters to the regime are ejected from the Pod. Alina belongs to a rebel group. On the verge of capture, she is rescued by a Premium boy. They escape the Pod but with only two days’ worth of air. Outside they unearth conspiracy on a breathtaking scale. Everything depends on their survival”

Jeg købte i første omgang bogen på grund af dens smukke forside, mens bagsideteksten gjorde mig nysgerrig.

Den starter ud som typisk dystopi, med en præsentation af verden som den ser ud efter en verdensomspændende katastrofe og det nye system, som er trådt i kraft derefter. Mennesket lever i en verden uden ilt, og kæmper med os-mod-dem mentalitet; de rige som har råd til ilt mod de fattige som ikke har. Ingen ved hvem de kan stole på. Ilt er i så høj kurs, at det fx kun er de rige der har råd til at motionere. Andre bliver arresteret for at bevæge sig for meget og dermed bruge for meget ilt; der er endda fartgrænse for fodgængere og nogle familier binder deres småbørn fast, så de ikke kan løbe rundt og opbruge familiens iltration. Træer er blevet en turistattraktion. Samfundet er overvåget, korrupt og kontrolleret, men the Resistance finder måder at omgå reglerne og muligheder for at bebo den ellers ubeboelige verden uden for the Pod. De stjæler planter og plantefrø, i et forsøg på at genplante og hele den øde jordklode, hvor intet længere kan gro, og de fleste planter og blomster er lavet af plastik.

Historien fortælles af skiftende fortællere. Alina, Bea, og Quinn. Det gør det i starten lidt forvirrende og svært at finde rundt i, og der går lidt tid før man finder ud af hvem er hvem og hvor de hører til. Alina er en del af modstandsbevægelsen, men bliver afsløret og må flygte. Bea og Quinn hjælper hende med at komme ud af the Pod uden at blive opdaget, selvom de ikke kender hende, og bliver på den måde selv viklet ind i modstandsbevægelsens planer.

Bogen fangede mig fra start. Selvom det ikke er den mest originale dystopiske historie, så fungerer den rigtig fint. Der var action og spænding fra første side, og lidt efter lidt får man mere info og baggrundshistorie. Den fungerer som en slags advarsel om konsekvenserne af global opvarmning, og påmindelse om, hvor taknemmelige vi skal være for at leve i en verden med planter og ilt, hvilket er både tankevækkende og skræmmende. Det virker ikke urealistisk at det kunne ske, da det hele foregår i en troværdigt opbygget dystopisk verden.

I hovedtræk minder historiens opbygning om alle andre dystopiske fortællinger, med en korrupt regering, modstandsbevægelse, flugt og forelskelse. Det eneste sted den skiller sig ud, er, at det her handler om planter og ilt for overlevelse. Det ændrer dog ikke ved, at bogen er underholdende og fangende fra første side. Så hvis man er glad for denne genre, så er den klart værd at læse.

Bog nummer to hedder ”Resist,” og den er med det samme kommet på min to-read liste.


Some people are designed to break our hearts

Ingen kommentarer:

Send en kommentar