Titel:
Heksefuglen Forfatter: Peter Gotthardt Udgivelsesår: 2001 Forlag:
Carlsen
Lånt på biblioteket
Lånt på biblioteket
”Mette og
hendes familie glæder sig til en dejlig ferie i det gamle, lejede sommerhus.
Men Mette mærker hurtigt, at der er noget galt med stedet. Mærkelige hændelser
i tusmørket og et alt for livagtigt mareridt bringer hende på sporet af en grum
hemmelighed. Noget ondt har engang været på færde her – og nu gør det sig klar
til at slå til igen. Mette bliver klar over, at de alle sammen er i livsfare.
Men hvad kan hun gøre for at afværge truslen? Og kan hun overhovedet få nogen
til at tro på sig?”
Jeg har i lang tid ledt, og ledt, og ledt efter
den i min hukommelse. Jeg læste den da jeg var lille, lånt på skolebiblioteket,
og kunne simpelthen ikke komme i tanker om, hvad den hed; kun at jeg læste den
igen og igen, og at det var noget med en heks og en stor sort fugl (ja, så
burde titlen jo have været der, men google var ikke til nogen hjælp).
Jeg fik den dog tilfældigt opsporet, reserveret
på biblioteket og blev dermed genforenet med en af mine gamle børneyndlingsbøger.
Det er en god og spændende børnebog. Historien
fungerer rigtig godt og viser faren ved grådighed, at ønske sig for meget magt
og ville leve evigt, og hvordan onde magter udnytter svage sjæle.
Da jeg læste den som barn, var den noget af det
mest uhyggelige, og det er sikkert også derfor, at den har gjort så stort
indtryk, at jeg har husket den så mange år efter. Ved genlæsningen nu, som
voksen, har den ikke helt samme effekt, men de passager jeg som barn fandt så
skræmmende, har stadig en uhyggelig og mystisk stemning over sig, som breder sig til resten af bogen, godt hjulpet på vej af illustrationerne, som bidrager til stemningen og passer perfekt til
historien.
Den er hurtigt læst, men det var et sjovt
gensyn med en gammel favorit. Den henvender sig nok mest til børn i 10-12 års alderen; det var i hvert fald den alder jeg havde, da jeg læste den første gang, og til dem kan jeg klart anbefale den.
Uh, jeg har den stadig stående på min hylde! Jeg læste den også som barn - fik den gennem Camillas Verden (En bogklub). Jeg kan sagtens genkende dine egne erindringer om masser af uhygge og mystik. Den satte sig også rigtig godt fast i mig o.o
SvarSletHvor er det sjovt at du også læste den som barn, og at du stadig har den! :) jeg var så heldig at finde den i en genbrugsbutik for nylig, og der står også Camillas Verden udenpå ;)
SletDet er så rart med bognostalgi :)