"Monster" af Patrick Ness

Titel: Monster   Forfatter: Patrick Ness   Udgivelsesår: 2015 (org. 2011)   Forlag: Gyldendal
Lånt på biblioteket

”Monsteret kom lige efter midnat. Som de jo gør. Men Conor er ikke bange. Han har frygtet et helt andet slags uhyre. Uhyret fra det mareridt, han har haft næsten hver nat, siden hans mor blev syg. Mareridtet med mørket, vinden og skrigene. Men monsteret uden for vinduet er noget andet, noget vildt. Og det vil have det farligste af alt: Det vil have sandheden.”

Conors mor er syg, og hans far er rejst, så han må klare mange ting selv. Han bliver mobbet i skolen, da han er et let offer. Han lader dem gøre det, uden modstand, fordi mobningen er den eneste ting i hans liv, som stadig føles normal. Han har mareridt, og ikke nok med det, ser han et monster om natten, hver nat lige efter midnat. Han udvikler et destruktivt forhold til monsteret og nægter at se sandheden i øjnene, da han er tynget af sorg og ensomhed og er følelsesmæssigt isoleret fra omverdenen. Han føler sig usynlig. Monsteret fortæller historier, som indeholder belærende moraler. Det er dog først når det ér for sent, at Conor forstår moralen i historierne. Monsteret symboliserer Conors skyldfølelse, men er samtidig dét, som lader Conor give slip på skyldfølelsen til sidst.

”Svaret er, at det ikke kommer an på, hvad man tænker, sagde monsteret, for menneskets hjerne modsiger sig selv hundrede gange hver eneste dag. Du ønskede, at hun ville forsvinde, samtidig med at du var desperat efter, at jeg skulle gøre hende rask. Menneskehjernen tror på små trøsteløgne, samtidig med at den udmærket forstår den smertefulde sandhed, der gør den slags løgne nødvendige. Og hjernen straffer én for at tro på begge dele.”

Hans eneste rigtige ven, Lily, bruger han som syndebuk, fordi hun fortalte de andre børn om hans mors sygdom og de begyndte at behandle ham anderledes. Det satte en effektiv stopper for den normalitet han længes efter. Nu er han Conor med den syge mor, som får lidt længere snor og bliver ignoreret, fordi det er lettere end at håndtere barnets voldsomme reaktioner på så ubærlig en situation.

”Historier er nogle vilde skabninger, fortsatte monsteret. Når man slipper dem løs, ved man aldrig, hvor meget ravage de vil lave.”

Bogen er ikke kun dybt tragisk, men også eventyrlig og spændende. Den er noget skræmmende realistisk pakket ind i noget skræmmende urealistisk. Man bliver som læser suget ind i et barnesinds til tider uhyggelige forsvarsmekanismer i forsøget på at tackle noget, som intet barn burde udsættes for. Fyldt med fantastiske illustrationer, som passer perfekt til historien og bidrager til den dystre stemning. Jeg elsker, når der på den måde er gjort lidt ekstra ud af en bog. Man bliver som læser fuldstændigt opslugt af fortællingen, som på én gang er både gribende, rørende og stemningsfuld.

Det var en helt fantastisk læseoplevelse, som man endelig ikke skal snyde sig selv for, og den fortjener alle fem stjerner.